Ved seneste Generalforsamling af Dansk Muaythai Forbund er Pernille Schjønning fra Siam blevet kåret som årets kæmper 2017. Begrundelsen for kåringen er Pernilles gode resultater i løbet af året hvor hun blandt andet blev dansk mester, vandt bronze ved verdensmesterskaberne i Hviderusland, udfordrede den regerende verdensmester under WKN forbundet i Tyskland og kom i finalen til Bigger is better efter 2 flotte sejre. Der blev også lagt stor vægt på Pernilles positive indflydelse på sporten som hun er en fremragende ambassadør for. Stort tillykke til Pernille med den fornemme kåring som endnu en gang går til en af Siams kæmpere.